TAT - neurologisk healing

Hvad er TAT?

TAT står for Tapas Akupressur Teknik, men det kunne også stå for:

Total Absolut Transformation 🙏

TAT er et neurologisk healingsredskab, hvor man berører nogle akupunkturpunkter på hovedet – kaldet Positionen.

Man holder selv på disse punkter, mens man lytter til, eller selv læser en sætning, der understøtter healingen. Dette kaldes et Trin. Der er 10 – 15 Trin i en behandling. En session tager 30 – 90 minutter.

Hvad kan TAT bruges på?

TAT kan anvendes på et bredt spektrum af problemer.

Det det kan være ligefra fra gamle komplekse problemer, du nærmest har opgivet at ændre på, til problemer med stress, manglende selvværd, sorg og mere uspecifikke problemer som tristhed, magtesløshed, vrede og bitterhed.

Problemer på arbejdspladsen eller i parforholdet kan nærmest fordampe, når man arbejder med TAT.

Listen med livsområder, hvor TAT virker, er nærmest uendelig, da TAT går ind og healer kroppens og sindets ubalancer, så de selvhelbredende kræfter kan komme til.
Det er en yderst nænsom metode.

Metoden er blid og nænsom, fordi man ikke behøver at konfrontere sig med de ubehagelige oplevelser. Når det er i dit system kan det blive healet, og vi behøver ikke at snakke om det. Du ved, at det er der, og dét er nok.

Healingen bevirker, at de (tanke) mønstre man har udviklet, for at kunne leve med fx lavt selvværd eller angst, forsvinder – man behøver ikke at bruge en masse energi på at udfordre sig selv og “arbejde” med problemet.

Man kan let selv lære at bruge metoden, og derved få et værdifuldt redskab, som kan forbrede din livskvalitet og komme i bedre kontakt med dig selv – resten af livet.

TAT positionen sætter dig i forbindelse med dit højere selv.

Det er et genialt redskab i selvudvikling generelt. Forandring kan føles faretruende i nervesystemet og i tankerne, også selvom man bevidst går ind i det.

I TAT positionen kommer man i forbindelse med sit højere selv og sin autentiske styrke, derfor kan man opleve forandringer, som man ikke troede var mulige.