Transformation ind i Hjertets tid

Lad roen starte indefra

Tilmeld dig mit nyhedsbrev her, og modtag min gratis healingsmeditation

Skal jeg stå fast, eller flyde med?

STÅ FAST, er der nogen der siger.

FLYD MED, er der andre der råder.

Jeg ved, at det kræver en god balance og følelse med sig selv, så man kan mærke, hvornår man skal gøre det ene, og hvornår man skal gøre det andet.

Livet kræver begge dele.

– At både stå fast og at flyde med, og det gør det med korte sekvenser.

Det kræver en vis fleksibilitet, at kunne stå stærkt i livet, og det kræver, at man kan mærke hvornår det er man skal handle, og hvornår det er godt, ikke at handle.

Vi lever jo i en handlekraftig verden.

Det oplever jeg er grunden til, at så mange mennesker går ned med stress i dag, og bliver medicineret på forskellige måder.

Man har ikke lært at lytte til den indre stemme, man har ikke lært at mærke, hvad det i grunden er, man har lyst til, og hvad det er den ydre verden måske føler, at man har brug for.

Man har lært at lytte udad og følge med, det er derfor at den handlekraftige verden ofte hiver afsted med os, og sætter en masse krav, og normer for os.

Vi mennesker skal lære os selv at kende, og vores egne indre behov.

Vi skal lære at prioritere og ikke hoppe med på dét, som tager pusten fra os, hvis vi i bund og grund ikke har lyst.

Det er ikke nemt, når man ikke har lært at stå godt i sig selv, for så flyder man bare med.

At sætte tid af til at mærke ind på hvem man i grunden er, hvad man mærker er godt for en og hvad man kan mærke ikke er godt for en, er en god pause at tage og en god investering i sig selv