Min mission / vision

Jeg ønsker at hjælpe mennesker til at træde ind i deres spiritualitet og deres egenkærlighed, og leve et liv i tryghed, frihed og glæde til at være sig selv.

I vores verden i dag er der mange mennesker, der har fokus på selvudvikling, med et ønske om at blive den bedste version af sig selv.

Med et ønske om at skabe en bedre verden for sig selv og for andre.

Det mentale plan af viden, forståelse, forklaringer og tanker har brug for at åbne op for den næste dimension, der hedder intuitionen.

Når du er i kontakt med din egen intuition så kan du mærke, hvad der er rigtigt for dig.

Intuitionen er dit indre kompas, der viser dig vej, så du kan mærke meningen med DIT liv.

Denne bro ønsker jeg at være med til at skabe.

At hjælpe og støtte mennesker fra en tilstand af: "jeg ved det godt" til en væren af:  "jeg kan godt mærke det, og jeg ved hvad jeg skal".

Jeg oplever, at mange af os sidder fast i et hoved fyldt med viden, præstation og i en tilstand af at være "foran sig selv".

Vi har brug for at komme ned i kroppen, og ind i følelserne, ind i hjertet, for det er her visdommen bor, det er her glæden, friheden og kærligheden mærkes, og det er her sandheden og autenciteten udtrykkes.

Jeg er formidler af: "Vejen fra hovedet og ned i hjertet", og gennem mine redskaber som healer, clairvoyant og menneske, støtter og vejleder jeg mennesker, der ønsker at leve deres liv, mens de står i deres egen styrke, deres eget naturlige indre flow, og med deres egen mening i hjertet.