Mission / Vision

På mange måder er jeg en idealist, og jeg ønsker at leve i en verden med tillid, kærlighed og sammenhold.

OG i dét har jeg måtte se mine egne realiteter i øjnene.

Min fysiske virkelighed er, at jeg skulle langt hjemmefra, for at indse hvor stor en afstand jeg havde taget til mit autentiske jeg.

(Roskilde Dagblad - Vi skal finde os selv på ny.)

At sætte sig i kontakt med sin egen kærlighed og respekt, er fundamentalt for at stå stærkt i verden, og i sit eget liv.

Det kræver mod, vedholdenhed og udholdenhed.

Jeg har skulle konfrontere depression og angst på mange niveauer i mit liv, og kender i dag rejsen fra hoved og ned i hjertet.

At stå i sit eget lys og elske sig selv, er et budskab der runger i verden i dag.

At man ikke kan lave om på andre end sig selv, og at hvis man vil gøre en forskel i verden, så skal man starte med sig selv, er også vigtige budskaber, der kalder på opmærksomhed.

Min mission er at gøre vejen fra hoved (fra intentionen) og ned i kroppen hvor styrken, glæden og lyset ligger, mere spiselig og synlig for mennesker.

Min mission er at skabe muligheder for at flere, finder mod, tillid og styrke til at træde skridtene ind i dén forandring der kalder på dem, så de kan leve et liv der er godt og kærligt og nærende indeni.

Jeg oplever en smerte og længsel i verden, mennesker er søgende og tørstige efter forandring, mange fare vild i frustration, frygt og præstation.

Længerevarig nervøsitet, bekymring og frygt skaber angst og stress, hvilket mange mennesker lider af i dag.

Meget information er nemt tilgængelig, og spiritualitet er blevet et hverdagsbegreb, som mange taler om.

Min mission er at hjælpe mennesker til at finde svarene i dem selv, og assistere og vejlede dem i at tage de skridt, som vil gøre en forskel for dem, og åbne op for glæde, ro og frihed i deres liv.

Når den enkelte, når DU mærker dig selv, og det lys som DU er, den kærlighed som DU har og er, så vil verden være et lyst og tillidsfuldt sted.