Min rejse – ind og ud af mørket

Jeg har altid haft en udlængsel.

Historien om Alkymisten af Pablo Coelho, der drog langt ud i verden, for til sidst at vende hjem og møde sit hjertes udkårne, er min historie.

Mit hjertes udkårne, var mig selv og min egen sjælskontakt.

Jeg flyttede til Ghana som 22 årig og boede der i 5 år.
Her levede jeg et udfarende liv. Jeg arbejdede i en lokal ananas eksportør, hvor jeg stod for lufthavnsoperationen.
Jeg arbejdede som den eneste kvinde, i et manddomineret arbejdsmiljø, og havde et stærkt netværk af venner og bekendte, med mange forskellige kulturelle baggrunde.

Her oplevede jeg min egen danskhed, og fik øje på hvilke kulturelle briller, jeg kiggede på livet gennem.
Både det positive, hvor min loyalitet og arbejdsomhed blev værdsat af andre, men også hvordan den fundamentale tryghed, jeg havde med mig fra Danmark – af at blive født ind i et velfærdssystem – ikke var noget de fleste andre kendte til.

Efterfølgende flyttede jeg til Sydafrika, hvor jeg blev del af en gruppe mennesker, der arbejdede spirituelt og åndeligt.

I denne gruppe, lå der en stærk bevidsthed og viden omkring de forandringer, som verden skulle igennem. (Dem som vi står i lige nu)

Jeg oplevede en stærk opvågning.
Min underbevidsthed blev vækket, samtidig med at jeg mærkede et stærkt indre løft, som åbnede op for stærke indsigter, følelser og fornemmelser.
Jeg mærkede mit eget indre kald, og forstod hvorfor jeg var blevet født i denne tid.

Denne opvågning efterlod mig dog ikke et godt sted.

Det har taget mig mange år, at sige ordet “sekt” højt.

I dag kan jeg godt tale åbent, om ting der skete dengang.

Den spirituelle udvikling jeg og andre gik ind i dengang, var styret af en mand.

Friheden til at mærke sin egen indre sandhed, blev hele tiden reguleret af en mand med sine egne stærke indsigter, samt en plan om at bygge et community.

Det er nu mange år siden, at jeg kom hjem til Danmark.
Det gjorde jeg i 2003 og i 2006 blev jeg mor til to skønne drenge.

Alt det jeg oplevede i mine 10 år i Afrika, lagde jeg låg på.
Jeg “glemte” hvad det var jeg havde oplevet, og fortrængte alle de hårde følelser, mens jeg boksede med skyld og skam.
Jeg var klar over at der var noget jeg havde misforstået på et meget dybt plan. Præcis hvor det gik galt, tog jeg på mig som mit ansvar, og delte ikke min turbulente indre verden med nogen de første mange år.

I 2020, et par uger inden verden lærte et nyt ord at kende – Corona – blev jeg sygemeldt.

Min krop og nervesystem slog ud i så stor grad, at angsten jeg havde lært at leve med, fik sit overtag. Jeg blev sygemeldt.

Her begyndte jeg at skrive. Her begyndte jeg at huske igen.
I 6 år har jeg skrevet 1000 vis af sider. Gang på gang har jeg følt at jeg var færdig. Mit ønske var en bog som skulle udgives.
Hver gang jeg skulle tilbage og redigere, og tænkte “så er jeg færdig”, var der nye lag der åbnede sig i mig.
Jeg fik en dybere og dybere, og mere kropslig forståelse, for hele min egen historie.

I mange år inden jeg blev sygemeldt i 2020, har jeg arbejdet som alternativ behandler. Nu lærte jeg, gennem min egen krop, nye ting om healing og frigørelse.
Jeg forstod hvor fastlåst livskraften var i mig.
Jeg forstod, at selvom jeg var blevet klog på mine egne processer, var min krop først nu i gang med, at frigøre den stagnerede energi.

Bogen, som jeg nok skal dele med dig på et tidspunkt, er blevet min egen transformation.

• At bevæge mig fra hovedet og ned i kroppen.
• At transformere viden til visdom, og bygge en solid bro i mig selv.

Det er nu mit kald, at hjælpe andre med at gøre det samme.

Som jeg lærte i Sydafrika for så mange år siden:

“Vi kan kun stå stærkt i stormen, når vi er forbundet med vores eget hjerte, og har skabt en god kontakt, med vores egen sjæl”.

I dag forstår jeg gennem min egen krop og bevidsthed, hvad paradigmeskiftet går ud på – vi flytter os fra en patriarkalsk måde at opleve os selv og livet på, og ind i en feminin og sanselig viis verden☯️.