Spirituel vejledning og transformation

Find vejen hjem til dit eget hjerte

Jeg mangler penge og medgang i mit liv.

Ønsket om et liv – uden bekymringer vedrørende økonomien.

Kender du mon den følelse, at du simpelthen ikke har de penge, eller den støtte i livet, som du føler at du godt kunne bruge?

Vi taler jo ikke om overflod, fede rejser og luksus på første klasse!!

Vi taler bare om, at have et liv, hvor du ikke skal bekymre dig om udgifterne. Hvor du ikke hele tiden skal tænke på din økonomi, hver gang du tænker på dine behov for ferie, tøj, biograf, mad etc.

Be’ om det du ønsker, og det vil komme til dig!

Jeg oplevede forleden, hvordan et menneske kan have ønsker, og når ønsket bliver opfyldt, ja, så ser han faktisk ikke, hvad det er, der lige er kommet til ham!

For der ligger en impuls, som hedder “Universets Lov”. Den fortæller os, at hvis du ber’ om noget, så vil det komme til dig.

I mandags stod jeg i et supermarked og skulle lige købe ind, inden jeg hentede mine børn.

Jeg glædede mig helt vildt til at skulle se dem igen. De havde lige spenderet en uge med deres far, nu var det mandag og jeg skulle hente dem, så de kunne være hos mig en uge.

Glemmer man, når man modtager dét, man har bedt om?

Jeg fik ideen, at spørge dem, om der var noget, de havde lyst til at jeg skulle købe, og sendte beskeden på SMS.

Svaret kommer hurtigt tilbage:

Mor køb: Jordbær, blåbær, bananer, kiwi, melon og hindbær, bare noget af det!

“Wow”, tænkte jeg. “De ønsker overflod”.

Vi plejer ikke at have alle disse frugter på depot, så de ønskede noget ekstra, det var jeg godt klar over, og jeg vidste, at de testede mig:

“Gad vide om hun gør det!” ? Kunne jeg mærke, at de tænkte.

Jeg besluttede mig for at købe det hele, og da de også elsker pærer og ananas, røg det også i kurven. Ønskede de overflod, så skulle de få det!

Jeg tænkte: “Vi skal have det godt. Penge er jo til stede for, at vi skal kunne købe det, vi ønsker”. ?

Ser man overhovedet dét, man lige har fået!

Nu er ugen næsten gået, og meget af frugten står urørt. Jeg har lagt det udenfor, for der var ikke plads i køleskabet. Jeg minder dem dagligt om, at frugten står lige bag ved døren.

Vi mennesker er så meget styret af vores vaner.

For mig er det et meget godt billede af, hvor styret vi mennesker er af vores vaner. Vi bliver ofte ved med at gøre dét, vi hele tiden har gjort, selvom nye muligheder, som vi eventuelt selv har bedt om, kommer forbi.

Hvis jeg skærer frugten i små både og sætter dem foran ungerne, så ved jeg, at de med stor vellyst vil spise det, og de vil være glade og sige tak. Men at lige få åbnet døren, det kræver en disciplin, som jeg skal hjælpe dem med.

Ubehag vil komme op, når vi bryder vaner og mønstre.

Denne blog handler naturligvis ikke om frugt, mine børn eller om penge. Den handler om de øjne, vi mennesker har på her i livet.

Vi ber’ om en mulighed, vi træder ind i den, og siger JA TAK.

Dét der så sker herefter, handler meget om, hvor disciplineret vi er i at træde videre, og begynde at gøre noget andet, end vi plejer.

“Hvis du gør det du hele tiden har gjort, så får du det du hele tiden har fået”.

Det kræver fokus og vilje at gøre noget andet, end det som man plejer, og det kræver at man har redskaber til at blive ved.

Et redskab der hedder “Selvkærlighed”, er en fundamental vigtig følelse at have med sig. Samtidig med et ønske om at gøre det bedre for sig selv og at finde dét fokus, der kan hjælpe én derhen, hvor man gerne vil hen.

At slippe fortiden, betyder at heale den – ikke at lægge låg på den.

Her er det utrolig nødvendigt, at man stopper med at slå sig selv oven i hovedet, med ting der ér sket, og som man ikke kan gøre noget ved alligevel.

Når man slipper fortiden, så ligger man ikke låg på den.

Når man slipper fortiden så healer og forløser man de sår, der opstod dengang, og som måske stadigvæk smerter. Minder, som hiver én tilbage til en tid som gør ondt, men som jo er overstået.

Livet er lige nu! Fortiden ligger bagud, og fremtiden er skabt af dine følelser til dig selv, lige nu!

Jeg hepper på vejen frem i selvkærlighed, med respekt for, at du husker, at du HAR en historie, men du ER den ikke.