Den nye tid - Hjertets Tid

Spirituel vejledning og transformation

Lad roen starte indefra

Verden er i forandring, og jeg ønsker dig det bedste, både kærlighed og indre styrke, mens du selv lever i en verden, der på mange måder er i opbrud fra det gamle, og en åbning for det nye.

Jeg er selv ved at gå gennem en forandring, og en transformation, så der er ikke så meget aktivitet i den yder "Hjertets tid", det foregår mere i det indre i øjeblikket.

Jeg er tilbage i 2021, med ny inspiration, nye redskaber og ny energi.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev nedenfor, og jeg vil holde dig informeret om det nye der vil ske i det nye år.

Hvilken virkelighed lever du i?

Hvilken virkelighed lever du mon i?

Man kunne også spørge: “Hvad er virkeligheden, og hvad er ikke-virkeligheden?”

Jeg har hørt folk siger: ”Ja jeg ser tv-avisen, for jeg skal jo også følge med i, hvad der foregår i den virkelige verden”

Også tænker jeg:

”Hvorfor skal jeg styrke den energi i verden, der er med til at larme og skabe splid indeni mig?”

For det er faktisk, hvad lydende i verden gjorde for mig i mange år. Jeg havde sådan en bange følelse inden i, jeg følte at verden var et utrygt sted at være.

Når man har den følelse, så er det også det man bliver bekræftet i, når man kigger ud i den store verden.

Når man tænder for tv’et eller radioen, for lige at holde øje med den verden man er omgivet af, så kan man nemt blive mindet om de tunge ting der foregår, og hvorfor er det at jeg løbende skal mindes om dem?

Det skal jeg naturligvis, så jeg ved, at de er der, så jeg kan gå uden om dem.

Men det er bare ikke sådan det fungerer.

Dét vi tænker på, er også dét vi får øje på i livet.

Hjernen registrere kun det den kender, dét er virkeligheden for den

Er vi bange og bekymrede, så er det dét vores hjerne registrere omkring os, så vi kan blive bekræftet i, at vi skal være bange og bekymrede.

Hjernen bekræfter det vi allerede har fat i, og den erfaring vi allerede har høstet. Den er slet ikke udstyret til helt spontant at hoppe væk fra frygt mønstrene og kigge efter det positive, det opløftende og det kærlige, hvis den er vant til at kigge efter det farlige, det bekymrende og det tunge.

Den gør simpelthen det den plejer.

Det er her ”Tag lederskab i dit liv”, ”Selvudvikling”, ”Gør en forskel for dig selv, og andre”, “Hvis du vil forandre verden, så start med dig selv”, og andre motiverende ord om udvikling, kommer ind.

Du tiltrækker dét du tænker på, så det vil blive virkelighed for dig

Du ser og tiltrækker dét du tænker på, dét din hjerne fortæller dig ……….. og frygt avler frygt.

“Skal vi så bare stikke hovedet ned i jorden, lukke øjnene og ignorere alt det tunge? Bare håbe på at det ikke er rigtigt eller virkeligt”.

Nææææ, men den anden side af dig skal trænes.

Din livskraft og din essens er ikke din hjerne.

Hjernen er en dørvogter

Hjernen er som en slags dørvogter, der bestemmer hvor meget du skal have kontakt med din egen livskraft og essens. Hvor meget du skal mærke glæde, ro og balance i dit liv.

Du er ikke din hjerne, MEN den bestemmer faktisk over dig.

Jeg tænker ikke, at der er så mange af os der er blevet hjulpet til at bliver gode venner med vores hjerne fra barnsfod.

Vi mangler et fag i skolen, der vil sætte os i forbindelse med vores egen virkelighed

Der er ikke et fag i skolen, hvor vi lærer at skabe kontakt med vores grundessens, og hvor vi lærer at hjernen er et redskab, vi skal lærer at kende, tage styring over og behandle godt og kærligt, for så behandler den os tilbage, godt og kærligt.

Den er jo et stort reservoir af kemi, der er stress hormoner og der er lykke hormoner, og de flyder bare random ned gennem os, alt efter hvad der sker i vores hjerne.

Jeg har været nød til at gøre mig selv nørd i hjernens mekanismer, for at forstå mig selv på alle planer, for at komme ud af mit eget fængsel, ud af mine underbevidste selvudslettende mekanismer.

Men for pokker, hvor har det været en god investering i livet.

Din livskraft og essens har aldrig forladt dig, din virkelighed er inden i dig

Derfor vil jeg i dag minde dig om at du ikke er din hjerne. Du er ikke de frygt tanker som du er i kontakt med, der skaber splid, smerte og håbløshed i dig. De er ikke dig, de er en energi, som du kan slippe og omskabe.

Det kan du ikke rationelt, og gennem den del af hjernen, der skal forstå det hele. Men det kan du ved at sætte dig selv i kontakt med din essens, med din livskraft, og det kan du ALTID gøre, lige meget hvor du kommer fra, og hvad du har været igennem.

Din essens har aldrig forladt dig, din livskraft og kærlighed har aldrig forladt dig.

Hvis du mærker en mangel i forbindelse med glæde og ro i dit liv, så er det fordi din hjerne har lukket ned for den. Måske ligger der et lag af skyld, skam, fortrydelse og andet hen over, MEN den er der.

Lad os spille hinanden stærke og lad os styrke troen i hinanden på at livet er godt kærligt og opløftende, også selvom vi har oplevet tunge ting, der har sat skår i os.

Livet er lige nu, og dit nærvær med dig selv gør hele forskellen for, hvad du mærker i dag.