Hjertets Tid - Et paradigmeskift

v/ Janne Ringius - Spirituel vejledning og transformation

Session over skype – jeg slap min uro og beholdt min holdning.

Da jeg først blev foreslået behandling gennem computeren over nettet, var jeg ret skeptisk. Ikke fordi jeg var teknik forskrækket, tværtimod.

Jeg tænkte bare, at Skype og terapi ikke var forenelige.

Jeg besluttede dog, at jeg ville give det en chance, så jeg efterfølgende, havde et mere reelt grundlag for at vurdere, om det var noget for mig.

Jeg blev positiv overrasket og måtte konstatere, at det faktisk fungerede fint for mig. Jeg var relativt afklaret og bevidst, om de ting jeg tumlede med, men oplevede alligevel, at tankerne blev ved at rumstere rundt i mit hoved.

Under Skypebehandlingen introducerede Janne indledningsvis, de relativt få og enkle værktøjer, som jeg selv skulle udføre.

Gennem selve behandlingen, oplevede jeg til min store overraskelse, at det føltes som om, at kroppen reagerede følelsesmæssigt på en uforudsigelig måde.

Jeg oplevede f.eks. at kroppen reagerede med en rolig følelse, i forhold til et område, hvor jeg følte mig vred, når jeg havde tænkt på det.

Omvendt oplevede jeg også, at tårerne væltede ud af hovedet på mig, i forhold til noget, jeg troede, at jeg var meget afklaret med.

Jeg følte, at jeg bevarede min opfattelse, men min krop fik afløb for de følelser jeg havde i det hele og efterfølgende fik jeg meget mere ro i mit hoved.

Jeg kunne ligesom bedre ”slukke” for de tanker, som ellers bare havde kørt i ring.”

Lenette fra Århus