Transformation ind i Hjertets tid

Lad roen starte indefra

Tilmeld dig mit nyhedsbrev her, og modtag min gratis healingsmeditation

Forandring starter med ét skridt af gangen!

En forandring starter med ét lille skridt!

Mange af os har aldrig lært at tage, ét lille skridt

Ofte kender vi kun at tage 10 skridt af gangen, for vi skal gerne kunne se hele vejen, når vi går i gang, og nu hvor vi er i gang, så kan vi lige så godt fortsætte, indtil vi er i mål.

Hvad nu, hvis det ikke handler om målet, men om processen?

Hvad hvis det ikke handler om formen, men om indholdet?

Også i denne krisetid!

Hjemmeskolen har åbnet op for vores indre familieliv, på en ny måde! Den har sat gang i kærligheden, rummeligheden, forståelsen og indsigten i de svære følelser.

En af de første dage i hjemmeskolesystemet, måtte jeg konstatere, at én af mine sønner manglede, at få lavet en del i hans skolebøger.

”Jeg kunne ikke finde ud af det mor, og så lod jeg bare vær”, sagde han brødbetynget.

Man kan nemt gemme sig væk i en gruppe på 25 elever, men det kunne han ikke hjemme hos mig.

Nu skulle jeg hjælpe ham og her opstod min egen krise, jeg kunne mærke den vildeste og mørkeste afgrund af magtesløshed, uduelighed og forkert-hed.

Jeg kunne jo ikke bare tage min lommeregner frem. Jeg skulle finde den rigtige formel, skrive det ned på et stykke papir, og forstå hele vejen hen i mål.

Jeg mærkede, at jeg rystede inden i, og jeg forstod nøjagtig, hvordan han havde det, jeg havde selv haft det på samme måde, da jeg var barn, haft en form for gardin i øjnene der gang på gang lukkede sig ned, så jeg ikke kunne komme frem til målet.

Jeg havde lynhurtigt fået programmeret mig selv til at tænke ”Jeg kan ikke finde ud af det”, ”Jeg er ikke så klog”, ”De andre er meget klogere end mig”.

Jeg kiggede på hans sammenkrummet holdning og kunne udmærket godt huske følelsen, af at gøre sig usynlig og dukke sig, når timen var i gang.

Alle de følelser, blev jeg nu konfronteret med!

Både hans og mine egne.

I mit tilfælde, så ved jeg, at jeg ikke er alt dét jeg mærker, jeg er ikke en følelse af dumhed, opgivenhed, forkerthed og frustration, men jeg kan se, at han faktisk tror, at han er det!

Han er godt og grundigt i gang med at gøre det til sin måde, at se sig selv på.

Han har ligesom jeg et filosofisk sind. Jeg husker hvor ultra svært det var for mig at fokusere på noget så konkret som matematik. Der er jo kun ét resultat, det er enten rigtigt eller forkert.

Så jeg blev lynhurtig besat af at være på forkant, at forsvare mig, gemme mig, afkode hvad det rigtige var at gøre, så jeg ikke faldt igennem, og hemmeligheden kom frem, at jeg ikke var så klog.

I den proces gjorde jeg mig selv forkert, og lod andre indirekte fortælle mig, hvem jeg var!

Det ønsker jeg ikke for min søn. Han er ikke de tanker der dømmer ham ude eller inde!

Han er jo sig selv. Han er et skønt, blidt, indfølende og kærligt væsen, som skal lærer sig selv og sine egne grænser at kende.

Det er det, jeg også bruger denne krise til. Til at heale og løfte de følelser af frustration, magtesløshed og begrænsning, der titter frem en gang i mellem.

Vi har alle en historie i os der eventuelt mærkes i denne tid, men husk, at du er ikke din historie!

Din historie er en mulighed på udviklingsvejen ind i mere forståelse, rummelighed, accept og kærlighed, både af dig selv og af andre.