Den nye tid - Hjertets Tid

Spirituel vejledning og transformation

Lad roen starte indefra

Verden er i forandring, og jeg ønsker dig det bedste, både kærlighed og indre styrke, mens du selv lever i en verden, der på mange måder er i opbrud fra det gamle, og en åbning for det nye.

Jeg er selv ved at gå gennem en forandring, og en transformation, så der er ikke så meget aktivitet i den yder "Hjertets tid", det foregår mere i det indre i øjeblikket.

Jeg er tilbage i 2021, med ny inspiration, nye redskaber og ny energi.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev nedenfor, og jeg vil holde dig informeret om det nye der vil ske i det nye år.

Det er nu testen begynder – Juleaften er du klar?

I dag er det den 22. december, og det er næsten jul. Juledagene begynder lige om lidt, og hos mange betyder det at familien stimler sammen, og nærvær, hygge og god mad kommer i fokus.

Juledagene i familiens skød, kan være hårde.

Føles det godt i din mave, at du måske snart skal være sammen med hele din familie?

Dette blogindlæg er skrevet med stor kærlighed og taknemmelighed til min egen familie og til at vi har hinanden i dag, på den måde som vi har.

MEN den er også skrevet af et menneske, der er blevet vækket til, at selvkærlighed, selvrespekt og værdighed ikke var noget hun tog med sig hjemmefra.

”Jeg er den, som jeg er, og det er godt” er ikke naturlige følelser, som jeg gik ud i livet med, som gjorde, at jeg kunne mærke i hjertet, hvad der var godt for mig, og hvad der IKKE var godt for mig.

De første 7 år af dit liv, blev din forståelse for dig selv og verden skabt.

Mine forældre blev skilt, da jeg var 7 år. Følelser af svigt, ked af det hed, mistillid, ”jeg er forkert”, ”jeg er ikke god nok”, ”når jeg elsker nogen, så forlader de mig” opstod i mit væsen, og det skabte mit liv i et tungsind, frygt og meningsløshed, OG en facade af smil og hårdhed.

Kunne det have været anderledes, næææ det tænker jeg faktisk ikke.
Jeg er et menneske, der skulle lærer gennem de mønstre, jeg fik skabt.
Den livsindsigt jeg har i dag, er med til at skabe det nye liv, som jeg lever i dag.
Min bevidsthed hjælper mig til at holde fast i det, jeg i dag ved, er sandt for mig.

Hvordan er det at vi mennesker bliver programmeret til at se livet?

De første 7 år af vores liv er hjernen åben i det der hedder Theta brain state. Det betyder, at der er intet filter på. Alt hvad der bliver fortalt os, og alle de oplevelser som vi har, bliver den måde vi begynder at se livet på.

Programmeringer som: ”Du fylder for meget”, ”Lad nu vær med at græde”, ”Lad nu vær med at skabe dig”, ”Nu er du egoistisk”, ”Verden er farlig”, ”Du kan ikke stole på nogen”, ”Jeg ved hvad der er godt for dig” eller andet, blev installeret i din harddrive, som gjorde, at du begyndte at opleve verden, og skabe dit liv herudfra.

Vi kan jo kun gøre vores bedste.

Jeg er selv mor, og jeg ved at de fejl jeg allerede har lavet med mine egne børn, dem har jeg lavet i mit bedste forsøg på at beskytte dem og vejlede dem, så jeg peger ikke fingre af nogen som helst.
Jeg ved godt, at det er svært at gøre det rigtige, eller måske faktisk umuligt, men vi gør alle sammen vores bedste, og det er sådan livet er skabt!

Det jeg gør lige nu, det er at gøre dig opmærksom på, at du IKKE er din historie.

Du er IKKE dét, som du har fået, at vide at du er. Du er så meget mere ?

Du er kærlighed, frihed, respekt, værdighed og glæde, og det er en styrke og kraft der lever i dig, som altid vil støtte og bakke dig op, lige meget hvad den ydre verden gør eller siger.

Når man bliver vækket til at man faktisk selv kan vælge, hvad man vil tænke, hvad man vil mene, og hvordan man har lyst til at leve sit liv, så går proccesen ud på, at komme helt fri af de gamle vaner og mønstre, som begrænser én.

Du er ikke din historie!

Hvis man har fået skabt sig et liv, der enten ikke skaber glæde og selvrespekt, eller som gerne måtte rummer mere af det samme, så skal skibet vendes.
Nu skal der være fokus på at skabe de følelser og tanker, der støtter op om sin egen lyst, og sin egen mening her i livet.

Det er en proces af selvkærlighed, tilgivelse og en åbning til det sårbare, og til en tillid til noget andet, end det som man kender.

At arbejde med sig selv og sine gamle vaner er hårdt arbejde, men det er en rigtig god investering at gøre i sig selv ??

At åbne op for kærligheden der bor i hjertet, det kan ikke sammenlignes med nogen materielle goder, og det er heller ikke noget man kan købe for penge, det er på alle måder en livsindstilling.

Universets pakkekalender smager ikke altid godt!

Det er lidt som at sige ja til Universets pakkekalender, (ikke julekalender) hvor man hver dag åbner en gave, og det kan være meget blandet, hvad det er man dagligt åbner.

Det kan godt være, at det er et stykke chokolade, men ofte kan det også være noget der bare ikke smager særligt godt. Det gode af det hele er, at man er blevet bevidst, og nu VED man, at der er en formel, som man er ved at knække koden på.

Når bevidstheden vækkes, så ved man, at de mønstre man har, der sabotere selvkærligheden, de skal heales og opløses.
Inde bagved ligger GAVEN i at begynde at VÆLGE SELV.
STYRKEN til at stå i sig selv, og VISHEDEN om at kærligheden sejre altid.

Derfor føles juledagene tunge.

Hvorfor kan juledagene føles tunge?

Juledagene kan føles tunge og måske uoverskuelige, fordi man faktisk på mange måder træder tilbage i fortiden, og tit ind i den historie man har med sig, og ofte bliver man sin historie igen ?

Det er jo ikke noget der sker bevidst og med velvilje, men det er de underbevidste mekanismer der træder i kraft, og selvom du har mødt dig selv et bedre sted i dag, selvom du godt VED at du selv bestemmer, så er det i familiens skød, at det nye bliver testet.

Kan du være den som du er i dag, eller bliver du trukket tilbage til et sted, du ikke er mere?

Jeg hepper på, at DU ER IKKE DIN HISTORIE, jeg hepper på at vi alle har mulighed for at forbinde os med nye, sunde, kærlige og værdige relationer med os selv og andre.

Jeg ønsker alle der læser dette opslag, den skønneste juletid og HUSK at hvis det bliver svært eller tungt til tider, så træd væk.

Læg hånden på hjertet og mind dig selv om, at du ikke er din historie.

Træd væk, og læg hånden på hjertet og sig til dig selv ”Jeg er den, som jeg er i dag”, sig det et par gange og lad underbevidstheden blive mindet om, at lige meget hvad den oplever lige nu, så har det noget med fortiden at gøre, nutiden ser helt anderledes ud, den skal bare lige mindes om det.

Bliv i dig selv, i dit eget hjerte, og elsk dig selv for én som du er i dag.

Rigtig dejlig jul ????

Kærligst Janne ?